Mens hun lavede sine mange skræddersyede mordmysterier, blev Fe-Ministeren selv mor og hendes interesse for børneevents, fødselsdagsaktiviteter og fantasi-karakterer blev større og større. Hun ville nemlig gerne selv på skattejagt og ægte eventyr med sine egne børn, men der var ikke noget rigtig eventyr at finde…
Der var masser af historier, forlystelser og museer, men der manglede noget… Noget, som Fe-Ministeren syntes, at det var sjovt at lege med, og hvor hun selv fandt sit indre barn frem, var aktiv og nærværende i den leg, der udspillede sig foran hende…

I mellemtiden tabte Fe-Ministerens ældste datter sin allerførste tand. Fe-Ministeren ledte og ledte, men der var ingen Tandfe at finde, så Fe-Ministeren brugte hele natten på at opdigte en hilsen, der kunne harmonere med den fantasiverden Fe-Ministeren gerne ville plante i datterens sind…

… om som et trylleslag fik Fe-Ministeren én idé…
En idé om at gøre det let og tilgængeligt at lave eventyr og events ved at tilbyde dem som færdiglavede oplevelser på boxe.

Hun startede med de første påskeprodukter forrige år, siden fulgte produktionen af Tandfeens udmærkelsesmønt og da det blev sommer brugte hun tiden på at lave hjemmesiden. Men al den tænkning havde også givet Fe-Ministeren noget nyt at tænke over. For Fe-Ministeren havde meget på hjertet og produkterne var jo meget mere end nogle sjove påskejagter. Der var budskaber og læring, kognitiv udfoldelse og nærvær blandt forældre og børn. Fe-Ministeren tænkte sig godt om! Der var jo læring i eventyr…

…og så fik hun sin åbenbaring… det var jo et akademi… Èt Eventyrakademi… med mysterier, skattejagter og familieoplevelser, hvor der skulle tænkes og hvor familierne skulle ræsonnere sig frem til løsningerne for at komme videre i eventyret. Det var den perfekte kombination!

Men inden længe var skattekisten tom og Fe-Minsteren måtte atter tage firmaarrangementer ind. Fe-Ministeren havde brug for hjælp! Hun kunne ikke både hjælpe firmaer og børn…
Til gengæld havde hun fulgt med i et program, hvor 5 troldmænd forklædt som løver sad i en hule, en hule der ved hjælp af de rette midler kunne hjælpe voksne som hende videre. Fe-Ministeren havde set programmet i mange år og hun vidste, at én dag blev det hendes tur til at være med i dét program…
så Fe-Minsteren skrev et brev…. og hun kom med i Løvens Hule…

Til al held, sad klovnens største fan i manegen. Han hed Jacob Risgaard og han elskede klovne, for klovnen var netop den karakter, der gerne ville gøre andre glade, på sin egen bekostning. Troldmanden Jacob og hans små eventyrlige dværge var med på Fe-Ministerens mission og sammen bruger de nu dagene på at gøre det nemmere for landets forældre at give børnene eventyrlige familieoplevelser i form af færdiglavede skattejagte og mysterier

… For som Fe-Ministeren i hulens manege sagde:

”Livet er det dejligste eventyr, men vi skal huske, at de første kapitler af dette fantastiske eventyr, det udgøres af vores barndom… ”