Lav dit eget Escape Room

Escape Rooms er kommet for at blive… og det er der mange gode grunde til!

Mange har efterhånden opdaget glæden i at deltage i deres eget interaktive mysterium, hvor de skal løse de sjove og udfordrende opgaver inden tiden er gået! Ja Escape Rooms er blevet ekstremt populære, så meget, at der nu findes rum med forskellige temaer og variationer af sværhedsgrader så venner, kollegaer og familie på underholdende vis, kan samarbejde og udforske nye sider hos hinanden.

Men det kan nu være en dyr affære at invitere hele familien inkl. børn til en omgang 60 minutters sjov og så er der hele logistikken med at få booket tid, deltager begrænsninger osv. Derfor kan du snart finde masser af idéer og gode råd her på siden, til hvordan du kan lave dit helt eget Escape Room hjemme i stuen, nede i kælderen eller et helt tredje sted, til en overkommelig pris, så det ikke er budgettet der er den afgørende parameter, men snarere ønsket om den sociale og interaktive familiære oplevelse, der ofte kvitterer med adrenalinkick og følelsen af tilfredshed og ikke mindst sejr…  

 

Lav dit eget Escape Room

Gode grunde til at lave dit eget Escape Room

  • Social aktivitet: Escape Rooms er designet til at blive spillet i grupper og er derfor en fantastisk måde at tilbringe tid sammen på. De bidrager til familiefælleskabet vha. nye måder at være sammen på, men vigtigst af alt, så skaber de underholdende minder. 
  • Samarbejde om udfordrende gåder: De underholdende gåder kræver lidt kreativ tænkning og samarbejde for at de kan løses. En udfordring, der kan føles yderst tilfredsstillende når familien endelig finder løsningerne (særligt for de voksne konkurrence mennesker). 
  • Adrenalinkick: Escape Rooms er kendetegnet ved en følelse af tidspres ift. det pågældende plot hvor I er hovedpersonerne. Dette kan give familien et opløftende adrenalinkick og følelsen af, at være på ”eventyr” sammen.   
  • Belønning og tilfredshed: Når familien endelig får løst alle gåderne og undslipper rummet, giver det en følelse af belønning og triumf! 
  • Uforudsigelighed: Et Escape room er ofte fyldt med små overraskelser og uventede ting. Uforudsigelighederne holder oplevelsen i gang og hele familien engageret. 

Halloween – det perfekte Escape Room tema…

Halloween er den perfekte højtid til at lave et gennemført Escape rum, for med masser af spændende dekorationer, stemningsfulde kulisser samt gys og ballade på skemaet, er rammerne sat for en sjov og (u)hyggelig oplevelse.

Mens Eventyrakademiet arbejder på de gode råd og mange idéer til dit eget Escape Room, har vi i mellemtiden udviklet et produkt hvor du får hele opskriften. Vi har kaldt den Heksens forbandelse – og vi synes selv det er intet mindre end genialt… 

læs mere