Kyks påskejagt (4-6 år)

199,00 kr.

Spørgsmål før køb?

Fragt kun 29,- kr. til din nærmeste pakkeshop

Levering 2-3 hverdage

Påskeskattejagt til de mindste medlemmer i familien

Hils på kyllingen Kyk, den nyudklækkede lille ballademager på dyrenes påskegård…

Som nyudklækket kylling kan man hurtigt bringe uorden og skabe forvirring på dyrenes Påskegård og særligt når nye, spændende og farvede ting stikker op af jorden. 6 af påskeharens vigtigste afgrøder; babygulerødderne, er pludseligt blevet høstet og nu afslører Kyks små dun, at han bestemt har haft en fjer med i spillet…

Følg Kyks skattekort og find de 6 gulerødder

Kyks påskejagt er det hyggelige lille påskeindslag til børnehavebørn og indskolingsbørn i 0. klasse, i alderskategorien; 4 – 6 år.

Gem Påskegårdens 6 poster sammen med de 6 små gulerødder, udlevér påskeharens indsamlingshæfte, gulerodsæsken samt Kyks skattekort og tag så familiens mindste medlem med på et skattejagtseventyr for at finde de små babygulerødder, så der atter kan herske ro og orden på dyrenes påskegård.

Læs mere om indhold, forberedelse og spilletid under fanerne.

Bemærk: Der følger ikke en præmie med, så husk at købe et lille påskeæg eller lign. for den fine indsats.

Et eksemplar “Kyks påskejagt” indeholder poster og øvrigt indhold til 1 barn (Læs mere under antal deltagere, hvis der er flere børn der skal deltage i påskejagten ). 

Hvert produkt hos Eventyrakademiet er børneoplevelser, der kan anvendes eller spilles én gang, da dele af materialet undervejs skal klippes, foldes eller tegnes på, samt at dit barn efterfølgende vil kende løsningen på den pågældende oplevelse. Alle bilag er printet i off-set print og skal selv klippes ud og klargøres. 

 

Læs mere

Indhold

Kyks påskejagt består af 4 dele: 

  1. Informationsarket
    • Instruktioner til spillet med QR kode
    • Forberedelse og tilrettelæggelse af posterne
    • Løsninger til alle poster
  2. Kyks Skattekort
    • Skattekort over alle posterne i A3 størrelse
  3. Påskeharens gulerødder, indsamlingshæfte og gulerodsæske  
    • Indsamlingshæfte med velkomst og hilsen i A5
    • 6 små gulerødder i kunstigt plastskum
    • Gulerodsæske (til at indsamle de små gulerødder)
  4. Posterne 1 – 6 og tilbehør 
    • 6 påskeposter
    • 3. stk. Påskeharens bevis (diplom)
    • Klistermærkeark med 48 klistermærker med forskellige gemmesteder (udvælg 7 af dem)
    • 2 ark med skilte der kan bruges som blikfang eller som øvrig dekoration

Forberedelse

Estimeret tidsforbrug på forberedelsen af Kyks påskejagt ca.: 15 minutter

Forberedelsestiden afhænger af, hvor meget du som forælder har lyst til at gøre ud af påskejagten. Der er et par enkelte dekorationsark der kan klippes ud, disse kan dog også fravælges da de ikke har nogen afgørende betydning for påskejagten.

Din primære forberedelse ligger derfor i udvælgelsen af påskejagtens gemmesteder, hvor du skal udvælge 7 gemmesteder (se næste fane).

Scan QR koden i det medfølgende informationsark og se videoen om hvordan du nemt tilrettelægger Kyks påskejagt eller læs hele informationsarket og følg de anvisninger der er angivet.

 

Gemmesteder

Med dette produkt skal du selv vælge påskejagtens gemmesteder. Du kan enten tegne dine egne gemmesteder ind på Kyks skattekort, eller du kan udvælge gemmestederne ud fra det medfølgende klistermærkeark, hvor du finder 48 forskellige bud på mulige gemmesteder. Tænk gerne i afstande og bevægelse, så posterne bliver spredt ud i et så bredt areal som muligt. Du skal udvælge 7 gemmesteder i alt, herunder:

  • Seks forskellige gemmesteder til de 6 gulerødder og de dertilhørende poster (Post 1 – 6)
  • Ét gemmested til påskejagtens sidste stop (til diplomet samt evt. præmie).

Varighed

Spilletid: Fra ca. 30 – 45 minutters spil.

Spilletiden afhænger både af antallet af børn der medvirker i legen, børnenes evne til at løse posterne samt hvor godt du har valgt gemt posterne.

Antal deltagere

Gruppe af børn:

Kyks påskejagt kan med fordel løses af en mindre gruppe børn på op til 3 deltagere, hvor børnene enten kan hjælpes om opgaverne eller skiftevis agere ”kaptajn” på de enkelte poster, hvis begejstringen er for stor eller det ikke er muligt at samarbejde.

Større gruppe af børn:

Er der mere end 3 børn der deltager i spillet er Eventyrakademiet anbefaling, at I køber flere sæt af Kyks Påskejagt og i stedet afvikler skattejagten i hold.

Bemærk: Kan dit barn allerede sammensætte bogstaver til ord, vil “En ægget påskejagt” være at foretrække. 

Præmie

Bemærk:

Når du køber Kyks påskejagt følger der IKKE en præmie med.

Husk et påskeæg for den flotte indsats ved påskejagtens sidste post 🙂

Påskejagt
Kyks påskejagt (4-6 år)
199,00 kr.