Heksens forbandelse

169,00 kr.

Spørgsmål før køb?

Fragt kun 29,- kr. til din nærmeste pakkeshop

Levering 2-3 hverdage

Lav dit eget Escape rum til årets Halloween fest! 

Mangler du en gennemført Halloween leg? Så er Heksens forbandelse din ideelle løsning! En sjov og anderledes familie- og ungeoplevelse, perfekt som underholdning til børn fra 11 år og opefter – og som imponerer børn og unge, ja selv teenagere og voksne (hvis de vel og mærke “tør” at lege med!) .

Bryd heksens forbandelse og nå ud i tide! 

Heksens forbandelse består af i alt 11 underholdende halloween opgaver, der er sammensat som en Escape oplevelse. Alle 11 opgaver skal løses for at bryde forbandelsen og nå ud i tide. Omdrejningspunktet for oplevelsen er et mystisk og hemmeligt hekse-køkken, hvor døren ind til køkkenet indledningsvis har advaret deltagerne om, at der er tale om et privat område, og der derfor er INGEN ADGANG for uvedkommende! Men trods dørens mange advarsler trodser deltagerne de medfølgende skilte og inden længe venter heksen med sin helt egen hilsen, hvorved spillet igangsættes! (Se videoen med heksens introbesked her)
Nu har deltagerne 60 minutter til at bevise deres dygtighed, finde pilen til heksens skrifttavle (bedre kendt som ånden i glasset), dechifrere heksens kryptiske bogstavshat, afkode spejlets besværgelse og finde vej gennem edderkoppernes labyrint for til sidst at finde den magiske formular og de seks hemmelige ingredienser, der kan bryde forbandelsen og befri dem, inden heksen kommer tilbage og det er for sent!

Download, print og sæt op 

Heksens forbandelse består af i alt 5 digitale pdf filer, som du kan downloade så snart dit køb er registreret. Du modtager derfor hele kittet indeholdende instruktioner med opsætningsguide, hele spillet med alle gåderne og opgaverne, men også ledetråde i form af hjælpeark til dem der endnu ikke har prøvet kræfter med Escape rooms og derfor ikke kender til princippet. Derudover modtager du også to filer der kan tilføje lidt ekstra “krydderi” til din escape oplevelse, bestående af flaskeetiketter og skilte til døren (kan dog undværes).

BEMÆRK: 

Du skal selv supplere med nogle enkelte ting (se fanen med ”materialer” nedenfor). Til gengæld bestemmer du selv, hvor mange der skal deltage og hvor meget du vil gøre ud af oplevelsen, du skal blot printe kittet ud i det antal eksemplarer, du har brug for og sætte det op som angivet i instruktionerne. Du kan også læse mere om forberedelsen af Heksens forbandelse her.

Hokus Pokus Filiokus… Heksens forbandelse er vores svar på de henvendelser og opfordringer, vi fik fra landets forældre om at udvikle et produkt direkte målrettet de større børn, teenagere samt voksne efter vores deltagelse i Løvens Hule. Vi synes selv det er blevet ret godt! Rigtig god fornøjelse…

 

Læs mere

Indhold

Heksens forbandelse består af 5 filer:

  1. Informationsfil (del 1)
    • Informationsguide med instruktioner til spillet
    • Forberedelse og tilrettelæggelse af spillet
  2. Skilte til døren (del 2 – kan undværes)
    • 4 forskellige skilte, som du kan bruge som dekoration. Sæt dem f.eks. op på den dør, hvor du har opstillet dit escape room. 
  3. Heksens forbandelse (del 3 – selve spillet der SKAL printes ud. 26 sider i alt)
    • “Start her” post. QR kode til Heksens startvideo til deltagerne.
    • 11 forskellige escape puzzles
    • Diplom med QR kode til heksens afsluttende ord.
  4. Etiketter (del 4 – kan undværes)
    • 12 forskellige etiketter som du kan printe, klippe ud og bruge som dekorations elementer, hvis du har lyst.
  5. Løsningerne (del 5) 
    • Fil med hjælpeark samt
    • Løsningerne til alle opgaverne.

Bemærk: Du modtager alle filerne, så snart købet er gennemført.

Materialer

Bemærk: De nævnte materialer er en FORUDSÆTNING for at kunne opsætte og gennemføre Heksens forbandelse hjemme i stuen, i køkkenet eller et helt tredje sted. 

Eventyrakademiet har udarbejdet Heksens forbandelse ud fra materialer, der er enkle, og måske har du allerede de fleste af dem liggende derhjemme. Skulle du dog mangle nogle af materialerne, er det vores ønske for legen, at disse let eller billigt kan rekvireres, lånes eller skaffes enten hos familien og vennerne eller i de fleste billige byggemarkeder. Materialerne skal bruges for at kunne gennemføre escape spillet, da flere af gåderne vil føre til bestemte gemmesteder, der er bygget op omkring de enkelte materialer.

Du skal bruge følgende materialer:

  • En printer til at printe filerne ud*
  • En saks
  • Lim eller tape
  • En stol
  • En pude
  • Et græskar (dekoration)
  • Et skelet (dekoration, kan undværes)
  • En lampe eller en god lygte
  • 1 hængelås med tre cifret kode der kan indstilles**
  • 1 hængelås med fire cifret kode der kan indstilles**
  • 1 almindelig hængelås med nøgle
  • 3 valgfrie kasser eller beholdere*** til de opgaver eller gåder som der skal hængelås på (f.eks. kister, gamle sylteglas, låsekasser eller øvrige gemmesteder hvor der kan sættes en lås på)
  • Nøgle til det rum du vil låse (kan undværes)
  • Et loft (du skal kunne tape en ledetråd op i loftet i det rum du opstiller dit escape spil).

BEMÆRK: OVENSTÅENDE MATERIALER ER DERMED IKKE INKLUDERET I DIT KØB.

* Hvis du ikke har en printer derhjemme, kan du måske få lov til at låne en på arbejdspladsen? Alternativt kan der printes billigt på landets biblioteker eller du kan benytte et af de mange kopi- og print-selv centre).

** Hængelåse med koder til hhv. 3 og 4 cifre kan købes fra hhv. 15,- kr. til 79,- kr.  hos blandt andet thansen, Harald Nyborg og Billig-Billy.

*** Du skal bruge 3 “kasser” eller “beholdere”, der kan lukkes og låses til dette spil. De skal alle tre fyldes med forskelligt indhold og derefter lukkes og låses med hængelåsene. Hvis du ikke har eller kan skaffe tre beholdere med en låsemekanisme, kan det være en hjælp at være kreativ med lidt ”gør det selv” handyman kompetencer, og her er det kun fantasien, der sætter grænser. Du kan bruge alt lige fra; gamle smykkeskrin til skokasser, gamle madpakker og plastikboxe, dåser og bøtter hvor du kan lave to huller og hænge låsen i (eller bruge billige øskner fra byg-selv markeder). Pengebokse, syltetøjsglas og beholdere samt alm. æsker, hvor du kan sætte en kæde rundt om og montere låsen. Tænk også i låsekasser, gamle trækasser f.eks. fra vin, dagbøger mv. der allerede har en låseløsning. Du kan naturligvis også vælge nogle gennemførte, men dyrere løsninger – denne del afhænger udelukkende af dit ambitionsniveau for spillet og naturligvis din økonomi.

Forberedelse af rum

Valg af rum:
Du skal udvælge et rum, hvor du vil opstille din escape oplevelse. Hvis muligt, vælg da et rum med en dør der kan låses, og som du har nøgle til. Det er på ingen måde et krav for at kunne gennemføre legen, men kun et ekstra sjovt element for deltagerne, der bidrager til den uhyggelige indespærrede stemning. Husk at have med i dine overvejelser, at du skal bruge en stol, en pude og et loft (du skal kunne tapé en nøgle op i det rum, hvor du opstiller dit escape spil).

Skab stemning med Eventyrakademiets materiale:
Når du har valgt hvilket rum du gerne vil bruge til din escape oplevelse, kan du overveje, om du kan inddrage noget af værelsets inventar til at sætte de bedste rammer for den rette stemning.

Eventyrakademiet vil gerne hjælpe dig godt på vej med at skabe den gode atmosfære af mystik og spænding i et heksekøkken, og da de fleste af opgaverne i spillet har valgfrie placeringer, betyder det, at du selv kan bestemme, hvor du vil placere disse opgaver. Du kan derfor med fordel bruge opgaverne med de valgfrie placeringer til at skabe den rette stemning og tænke dem ind som en del af indretningen af dit rum. Du kan f.eks. hænge dem op på væggen, lægge dem i gryder og glas, sætte dem i rammer, rulle dem sammen og placere dem så de stikker ud af f.eks. andre halloween-dekorationer.

Derudover følger der to filer med, der kan tilføje lidt ekstra “krydderi” til din escape oplevelse:

  • Del 2, der består af dørskilte (brug dem endelig som blikfang til døren – det binder historien sammen) samt
  • Del 4, der indeholder 12 forskellige flaskeetiketter du frit kan vælge imellem. Brug dem til at dekorere dine egne køkkenelementer med. 

Du bestemmer naturligvis selv, hvor meget du vil gøre ud af dit rum og hvorvidt du vil benytte dig af disse ekstra dekorationsmuligheder. Begge dele kan sagtens undværes og gør ingen forskel for selve spillet, kun helhedsoplevelsen. Og når vi nu har sagt helhedsoplevelse, så kan du jo overveje, om du vil inddrage de øvrige sanser også… Hvad er bedre end at stikke fingrene ned i slimede, fermenterede vampyrøjne eller smage på den dødelige slangegift for at få lov til at se, hvad den næste gåde byder på?

Fyld dine køkkenbeholdere med eksempelvis spaghetti, kogte pastaskruer, mel, guacamole eller andet sansesjovt mad, som deltagerne enten skal spise eller på anden vis interagere med for at komme videre i spillet… og skulle du nu have yderligere dekorationer samt lyd- og lyseffekter liggende et sted derhjemme, hvorfor så holde sig tilbage?…

 

Forberedelses- og opsætningstid:
Afhænger udelukkende af dit ambitionsniveau…
Se og læs mere om forberedelsen af Heksens forbandelse her!

Antal deltagere og spilletid

Spilletid: 

Spilletiden er som udgangspunkt sat til 60 minutter pr. hold, der er igennem. Se dog tidsvejledningen (del 1) for justering af tiden i forhold til størrelsen på de grupper, du har inde samt deres alder. Du kan selv regulerer tiden i forhold til, hvor mange hold du skal have igennem samt hvor mange deltagere, der er på hvert hold. Hvis I er flere familier samlet og I ønsker at spille mod hinanden, kunne I jo dyste om, hvilken familier der får den hurtigste tid.

Antal deltagere:

Er I mange deltagere, der skal igennem rummet, kan du som angivet kører oplevelsen flere gange. Eventyrakademiet anbefaler, at I er MAX. 5 personer pr. hold. Den bedste interaktion er dog i grupper med 3-4 deltagere. Hvis du skal have flere hold igennem så se (del 1) for flere anbefalinger hvad angår print og afvikling i hold.

Afslutning:
Er I flere hold, så husk at tage tid på hvert hold.

Derudover kan du, hvis du har lyst, supplere med lidt slik eller andre godter som en ekstra belønning for den flotte indsats sammen med det medfølgende diplom. Det er altid en god afslutning på en god leg…

Produktbillede, Heksens forbandelse
Heksens forbandelse
169,00 kr.