This is a simple banner
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat.
Hvis du ønsker at give dit barn en helt særlig skattejagtsoplevelse med én af Eventyrakademiets produkter, så kræver det, at du afsætter lidt tid, en dag eller aften FØR selve “eventen” hvor du, uden stress og jag, kan hygge dig med planlægningen.
Et tidsforbrug på ca. 30 minutters forberedelse vil for de fleste være tilstrækkeligt, mens andre gerne bruger meget længere tid på at klippe alle ark, skattekort, poster mv. ud.
Det er selvfølgelig ingen nødvendighed at skeje ud i alverdens dekorationer og at kagen matcher for at skabe den gode stemning – et par balloner og andre kreative løsninger kan også fint bidrage til en hyggelig atmosfære. Alligevel kan det være en god idé at stille sig selv spørgsmålet om du har brug for andet tilbehør, dekorationsudstyr eller lign. ud over det der følger med i Eventyrakademiets produkter, til at krydre temaet eller skattejagten med?
Må dine gæster komme udklædt?
I så fald er det en god idé at skrive det ind i invitationen og sætte temaet for udklædningen. Ha’ evt. noget tilbehør klar, til dem der ikke kommer i noget kostume.
Tema-tilbehør til posterne?
Hvis du kører med et bestemt tema, vil der i de fleste tilfælde følge tema-tilbehør med til posterne i Eventyrakademiets produkter i form af bevismarkører, fe-nøgler eller lign. Du kan dog overveje om du vil gøre noget ekstra ud af tilbehøret til posterne ved f.eks. at forsegle posterne i farvede kuverter, bruge flaskeposter eller f.eks. hekse-hatte til Halloween-jagten. Jo mere du gør ud af posterne jo mere eventyrlystne bliver de små deltagere.
Skatten og dens gemmested
En skattejagt indebærer selvfølgelig en… skat! Det ville være utænkeligt for børnene, at de har arbejdet så hårdt, løst alle de mange opgaver og gåder, post for post, og så ikke få en belønning.
Derfor indeholder Eventyrakademiets skattejagter altid en kamufleret præmie i form af flotte diplomer eller certifikater, eventyrlige nøgler eller andre gevinster i form af tema-relateret genstande**, som tildeles børnene i slutningen af spillet. Du kan, hvis du har lyst, med fordel altid supplere med slikposer og lign.
Uddelegér opgaverne
Med mindre skattejagten er én stor overraskelse for hele familien, behøver du ikke at gøre det hele selv. Hold løsningen og posterne for dig selv, og gør resten af skattejagtens forberedelse til en familie-ting hvor du uddelegerer opgaverne ugen op til den store dag.
Afhængigt af dit barns alder og omfanget af øvrige aktiviteter på skemaet, vil dit barn med stor sandsynlighed, elske at blive inddraget i selve ”klip og klistre delen” af det øvrige materialet, lave navneskilte eller på anden måde bidrage og hjælpe til din forberedelse. Du sparer tid og dit barn føler sig som en større og inkluderende del af oplevelsen.