Idéer til pakkelegen
Lav en skattejagt og forlæng spilletiden
Du kan, hvis du har lyst, forlænge “spilletiden” ved at gemme nissestregerne og dermed lave en lille skattejagt ud af indholdet.
Lås din gave inde som angivet i introfolderen. Læg velkomsthilsnen i kuverten og supplér med din egen lille håndskrevet note om at nisserne har gemt alle nissestregerne. Giv modtageren et hint om hvor de er gemt og hvor mange der skal findes.
Dyst i hold
Hvis du skal holde julefrokost derhjemme, er det oplagt at bruge Den Hemmelige Nissekode som et sjovt konkurrenceindslag, hvor deltagerne skal dyste om hvilket hold der hurtigst får åbnet gaven.
Opdel dine gæster i hold af ca. 3 personer og forbered et eksemplar pr. hold, så hvert hold modtager sit eget eksemplar (altså én gave med kuvert og dertilhørende indhold pr. hold). Således kan alle hold fordybe sig samtidig og dyste om hvem der løber afsted med æren i behold. Udlever alle eksemplarerne på samme tid og lad konkurrence begynde.